VANDREOPHOLD
Kathrinelyst ligger tæt på naturskønne omgivelser og Danmarks måske flotteste
vandrerute ‘Lillebæltsstien’, og hvilket gør det til et oplagt ophold for dig som
vandreturist.
Kathrinelyst vandreophold for 2 personer
Overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad pris 950,00 kr.
Mulighed for tilkøb af madpakker pris 75,00 kr.pr. pers. og let aftensmad pris 150,00 kr.pr. pers
STØRRER GRUPPER
Er i flere af sted på vandreferie kan vi tilbyde lejligheden, der har plads til 6 personer –
eller dobbelt- og enkeltværelser. Vi har i alt 12 sovepladser.
MASSAGE OG VELVÆRE
Trætte fødder efter en lang vandretur?
Der er også mulighed for fysiurgisk (professionel) massage og fodbad på Kathrinelyst,
dette aftales ved booking eller ankomst. https://www.kathrinelystmassage.dk/
LILLEBÆLTSSTIEN
Kathrinelyst er optimal hvis du skal vandre på Lillebæltsstien
Danmarks smukkeste gåtur, Lillebæltsstien, som går forbi strande, kystskrænter,
bymiljø, åbne marker, skove og selvfølgelig de to broer – fra et perspektiv, du sikkert
ikke har oplevet før. Ruten er 27 km, og er estimeret til at tage 7,5 timer.
Med et ophold på Kathrinelyst befinder du dig inden for 300 meter af Lillebæltsstien, på rutens – hvis vi selv skal sige det – flotteste strækning. Ruten kan tilpasses dine behov.
Om du er erfaren eller nybegynder – hos Kathrinelyst er du ikke vores første
På Kathrinelyst har vi siden indvielsen af Lillebæltsstien arbejdet målrettet på at gøre os attraktive for dig som vandreturist. Vi har blandt andet deltaget i projektet HIKE-FYN, som har til formål at bringe de fynske vandreruter op i international særklasse.
Vabelplastre, vaskemaskine, grill på terrassen, opvarmet entré til vådt vandretøj – vi har sørget
for det praktiske, så du kan fokusere på afslapning efter en god gåtur.
På udkig efter endnu mere vandring?
Om du vil tro det eller ej – Middelfart har mere at byde på. Alt sammen inden for
gåafstand fra Kathrinelyst.
Besøg Hindsgavl Slot og den naturskønne halvø den ligger på, hvor du kan se både
kronvildt, borgruiner og den flotte park. Hindsgavl Slot ligger 6 km fra Kathrinelyst og
man kan med fordel gå dertil af Lillebæltsstien.
I Middelfart by har vi to korte ruter. Klimaruten på 3 km, der tager dig igennem nye
klimatilpasningsløsninger og keramikruten på 2,3 km, hvor du kan opleve spændende
keramiske skulpturer.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.